Magstræde

Magstræde

Som byvandrer, altså byguide, har jeg gennem årene haft en hel del pensionistgrupper med på tur. De er ubetinget den slags grupper, der er "bedst" at have med for en byhistoriker, da de er fyldt med guldkorn – små historier fra København i deres ungdom, for omkring halvtreds til halvfjerds år siden. Efter en sådan endt tur kom en ældre herre hen til mig og berettede følgende uhyggelige historie.

Som nygift flyttede hans kone og ham ind i en tre-værelses lejlighed i Magstræde 6 i 1973. Den var rigtig hyggelig, og selv om det var noget koldt om vinteren, nød de at være der, som han sagde: "Dengang kunne man jo leve af kærlighed og kildevand." Efter at have boet der i omkring et års tid blev hans kone dog alvorligt syg og indlagt på kommunehospitalet ved søerne.

Allerede den første nat uden sin kone ved sin side fornemmede han, at der lå nogen ved siden af i sengen. Velvidende at hans savnede kone lå på hospitalet, rationaliserede han naturligvis det væk. Om morgenen så det dog ud, som om nogen havde ligget i hans kones dyner, men han slog det hen. Det var jo ham selv, der havde fulmålet rundt i sengen i de mørke timer.

Næste nat vågnede han dog ved, at der lå en gråhåret kvinde med ryggen til ved siden af ham. Han fór sammen af chok, og hans krop spændte sig fuldstændigt stramt op, mens en isende kulde kravlede helt ind i hans knoglemarv. Stille, ganske stille vendte kvinden sit ansigt mod ham uden at dreje kroppen. Han skulle nu være grebet af den rene rædsel, men den ældre kvinde var slet ikke uhyggelig at se på; snarere venlig. Langsomt åbnede hun sin mund, mens der løb tårer ned ad hendes kinder. Så fremstammede hun med en svagt sagte hvisken følgende ord, som jeg aldrig glemmer: "- Jeg tror, der er nogen inde i stuen."

SLASK! Lød det, da min ivrige fortæller slog sine hænder sammen i et højt klask, og jeg farede sammen. "- Så var hun pist, jeg siger dig.. PIST væk. Ja, tro det eller ej, hun var forsvundet som sunket i jorden, eller skulle jeg sige sengen. Var det en drøm? Nej du, for præcist det samme gentog sig de næste tre nætter, lige indtil min kone kom hjem fra hospitalet. Hold op, hvor var jeg glad for, at hun kom hjem. Jeg har aldrig nævnt for hende, hvad der var sket, og et par år senere flyttede vi til noget større ude på Amager. Hvem det var i sengen fik jeg dog en god idé om. Ser du, en ældre herre i gaden fortalte mig nemlig, at tilbage under besættelsen var en gammel velhavende enkefrue blevet kvalt i den lejlighed, vi boede i. Det var noget med, at hun havde overrasket en indbrudstyv om natten."